Dansk virtuel assistent – hvorfor?

virtuel assistent

Du skal først og fremmest vælge en virtuel assistent for at bruge din energi rigtigt i din forretning.

Derudover er der virkeligt mange både økonomiske, men også energimæssige årsager til, at du skal vælge et samarbejde med en virtuel assistent.

Tid er en begrænset resource for os alle. Din tid skal du bruge på det som reelt set giver dig indtjening og energi. Alt det som giver dig flow på alle punkter i din forretning.

Omkostningerne ved at ansætte en medarbejde – også på deltid – er mange. Du kan risikere en sygemelding, du skal betale både feriepenge og pension og meget meget mere.

Men med en virtuel assistent betaler du kun og udelukkende for de timer, som hun/han effektivt bruger + du er ikke bundet til flere timer ud over de købte. Så kører samarbejdet ikke, kan hun/han nemt skiftes ud.

Når du samarbejder med en virtuel assistent, samarbejder du også med en sparringspartner, som kun har interesse i, at din virksomhed vækster og trives.

Dansk?

Du skal vælge en dansk virtuel assistent, hvis du er bare lidt udfordret med kommunikationen på fx engelsk.

Det er muligt at hyre endda meget billige assistenter i udlandet, men sproget er så selvsagt ikke dansk – og dermed er der grobund for en del misforståelser, som du helt undgår med en dansk-talende virtuel assistent.

Virtuel assistent – hvad?

Hvad er definitionen på en virtuel assistent – og hvorfor ikke kalde det en personlig assistent?

En virtuel assistent er en freelance, uafhængig assistent, som arbejder sammen med dig online.

Typisk mødes man ikke nødvendigvis face-to-face, men arbejder og holder møder via telefon, Skype eller lignende.

En personlig assistent arbejder typisk fysisk sammen med dig – altså på et fælles kontor eller lignende.

En virtuel assistent er en online administrativ medarbejder/samarbejdspartner.

En virtuel assistent kan fx hjælpe dig med:

  • Kundesupport
  • Mailstyring
  • Hjemmesidevedligeholdelse
  • Grafiske opgaver
  • Bogføring
  • Tekstskrivning
  • Korrekturlæsning
  • Eventkoordinering – både onlineevents og liveevents
  • Mødebooking
  • Rejsebooking
  • Tekniske udfordringer online
  • Online markedsføring
  • Rådgivning og sparring
  • Andre administrative opgaver

Hvad og hvorfor er det, du skal vælge mig som virtuel assistent?

Dansk Virtuel Assistent

Ud over, at jeg er uddannet på kontor og indenfor bogholderi (det vil sige, jeg kan stå for eller lære dig de dagelige/ugentlige/månedlige rutiner og bogføring ift dit regnskab, så du undgår panik-løsninger fx i forbindelse med moms, årsregnskab osv.), selv har været selvstændig i snart 12 år, er min ganske særlige kompetence som virtuel assistent er arbejdet med frygten, qua min uddannelse indenfor terapi og behandling;

  • Frygten for teknikken.
  • Frygten for at komme ud med dit budskab.
  • Frygten for “om det er muligt”.Jeg har kæmpe erfaring med frygt-arbejdet, og jeg har selv stået i det, så her får du altså noget, som du ikke finder hos andre virtuel assistent ‘er.

Jeg har holdt virkeligt mange webinarer, og jeg kan hjælpe dig hele vejen igennem fra planlægning, udsendelse af mails, manus-skrivning, afholdelse, CTA (call to action = det du gerne vil have lytterne til at gøre under og efter webinaret), udsendelse og redigering af optagelsen, efterfølgende mails osv osv.

Jeg har masser af erfaring med gratis onlineprodukter og onlineprogrammer fx til billedredigering eller lignende, som af mange opfattes af “ekspert-bistands-nødvendigt”.

Du får en superbruger i Simplero. Det vil sige, jeg kan sætte Simplero op for dig helt fra starten af, og hjælpe dig med problemløsning undervejs. Eller jeg kan stå for hele opsætningen, så du ikke skal beskæftige dig med det, men i stedet kan tage dig af det, som du er unik til.

Jeg har erfaring med MailChimp, men overvejer du onlineprodukter, vil jeg til hver en tid anbefale dig at komme igang med Simplero fra starten.

Jeg kan hjælpe dig med opbygningen af din blog og vedligeholdelse af din blog i wordpress. Jeg kan sågar lave din side for dig, og jeg hjælper dig (holder dig i hånden) til forståelse og viden om funktioner og opsætning på din side.

Jeg har en stor SEO-viden (SEO = søgemaskineoptimering = at få dig og din viden højt op i Google-søgninger), som jeg selvfølgelig deler ud af, hver gang vi arbejder på dit site – uanset om det er sider eller indlæg. Alt mit arbejde handler for mig om at få dit budskab ud – derfor er SEO helt naturligt for mig, og “jeg kan slet ikke lade være”. Jeg laver ikke søgeordsanalyser, men jeg ved præcist, hvor vi finder sådan en ekspert til dig.

Jeg ELSKER at opbygge en forretning. Helt basalt. Jeg har selv været en del af 5 forskellige virksomheder, som jeg har bygget op. Og det er helt klart min passion.

Som virtuel assistent arbejder jeg med dig – ikke for dig. Det er din forretning, din ide og dit udtryk, der er det centrale.

Jeg har kontakterne til yderligere eksperter indenfor online marketing, og min mission er, at du får præcis det, som du efterspørger.

Min opgave er blot at hjælpe dig med at lyse.

Til slut vil jeg tilføje, at du jo kan finde rigtigt rigtigt mange gratis webinarer og alt muligt andet på nettet, men intet af det/dem holder dig i hånden på samme måde, som jeg gør, når vi arbejder sammen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil læse om…