Du kan selv lave en hjemmeside!
Endda på kun en time!

Og så er den både lækker og du sælger på den med det samme!

Hjemmeside

Har du set overskrifter sådan ca ligesom den her?

Det kunne også være “Lav en hjemmeside og tjek kassen fra dag 1” eller noget tredie i samme dur.

Og har du læst og måske tilmeldt dig, blot for at komme ud på den anden side og opleve at skabelsen af den der hjemmeside ikke blev helt så nem, og ikke var helt så lækker – eller at du ikke solgt en sk**?

Så er du ikke alene.

Jeg har efterhånden ryddet op efter en del af sådanne kurser og sat nye lækre sider op for en del kunder. Og de bliver altid så forundre over processen, for den ER altså bare lang, tidskrævende og ofte en personlig proces for hjemmeside-ejer.

Jeg vil ikke trætte dig med en masse tekniske detaljer, men der er en del, kan jeg afsløre sådan helt kort 😉

Fra beslutningen om at du vil have en hjemmeside, til der blot er en blank side online, skal du blandt andet igennem valg af domæne – herunder tjek om det er ledigt, køb af domæne og installering af wordpress.

Skal du gøre blot alt dette selv og uden sparring, lover jeg dig, at der kan gå flere dage med blot dette!

Får du hjælp er det tekniske klaret på under en halv time. MEN vi skal stadig vente op til 24 timer på at domænet går live.

Og så er vi kun lige startet. Dette er som at sætte sig i bilen for at skulle køre til Spanien med familien. Sætte sig i bilen – ikke have pakket eller noget endnu!

Selve Salget På Hjemmesiden

Salg er jo et helt kapitel – nej det er flere bøger – for sig selv.

At sætte hjemmesiden op og skrive indlæg og sider giver ikke slag. Punktum.

Salget kommer af markedsføringen, af viden om hvad din målgruppe kan lige og ikke lide, interaktion og relationsopbygning og meget meget mere.

Så forvent ikke salg blot, fordi din hjemmeside ser lækker ud – måske endda primært i dine øjne, men ved du noget om din målgruppes syn? Ellers kan jeg fortælle, at det er ret så vigtigt endda!

Jamen For Pokker Sofia,
Hvem Skal Så Lave Min Hjemmeside?

Hvis du nu tænker: “OK, så skal jeg sku ikke selv stå med det hele, men jeg ANER virkeligt ikke, hvem jeg skal sætte til at lave min side. Jeg har jo ingen forstand på det!”

Så vil jeg sige til dig, at du skal bruge både dit hjerte og din hjerne, når du vælger.

Dit hjerte skal mærke kemien, og din hjerne skal tjekke referencer ud.

Ring firmaet op og tag en generel snak om, hvad du forventer, og hvad der er muligt indenfor dit budget. Du er velkommen til en gratis snak hos mig. Fx kan vi tage en snak om din målgruppe – og om hvad du tror, de vil have, og hvad min erfaring siger til det.

Bed om referencer, som du må kontakte, så du kan høre om processen i arbejdet. Fra en som HAR fået leveret en hjemmeside fra det firma, som du overvejer.

Og ja, du er velkommen her også – jeg har nogle, som du gerne må kontakte.

Du skal føle dig hørt og mødt, og du skal fornemme, at firmaet har erfaring med lignende opgaver, så du i bund og grund føler dig tryg.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil læse om…