Hvordan du kan øge dit arbejdsflow med gode vaner

Øge dit arbejdsflow

Der er mange måder at øge dit arbejdsflow – også kaldet effektivitet.

Jeg har valgt nogle vaner og tankemåder, som virker for mig, og som jeg ved virker for andre også.

Det er ikke de sædvanlige med kalender osv, men læs med og bliv inspireret, så du også kan øge din effektivitet.

Vær tilstede – uanset hvad du laver

Sæt din telefon på lydløs, når du arbejder.

Med mindre du har lovet en klient/kunde at være ved telefonen, så skal den være på lydløs, når du skal være effektiv. Ingen er effektiv, hvis de bliver afbrudt hele tiden.

Jo mere du er tilstede og nærværende jo mere effektiv er du.

Dette gælder også privat – din familie skal også have effektiv mor/kæreste/partner tid!

Fra kl. 16.00 til kl. 20.00 i ulige uger er min telefon på lydløs. Og nej, jeg sidder ikke og kigger på den imens 😉

Mac er lukket (med mindre vi skal se noget på den sammen – så som julekalender eller lign. (jeg har ikke tv)).

Så alt udefrakommende kommunikation må vente til kl. 20.00.

Brug i det hele taget ikke tlf, når du er sammen med andre. Du viser dem, at de ikke er lige så interessante som telefonen – og hvem gider at være nr. 2 overfor en telefon??

Planlæg!

At planlægge giver frihed og plads til spontanitet.

Og hold planerne – også på de dage, hvor det virker uoverskueligt.¨

Planlægning skal holdes op imod din vision! Altså dit “hvorfor”. Ellers kan du ikke holde dine planer alligevel 😉

Sørg for at fylde dig selv op.

Spis regelmæssigt og ordentligt.

Læg “mig-tid” i kalenderen – det er lige så vigtigt som kundemøder (hvis ikke vigtigere!)

Overspringshandlinger kommer, når du glemmer at følge planen, ikke er fyldt op selv – eller hvis du ikke er nærværende.

Dette punkt er utroligt svært for de fleste, fordi kunder og familie fylder rigtigt meget i hverdagen, men det er ikke desto mindre et af de aller vigtigste punkter til at opnå større effektivitet.

Outsorcing – uddeleger.

Gælder alt fra opvasken til regnskab og alt det tekniske i din forretning.

Lad vær med at spare for meget her. Det betaler sig ikke i sidste ende.

Du kommer til at bruge din energi forkert. Og dermed spilder du i sidste ende både tid, energi og penge.

Netværk.

Både som professionel, men sørg også for at du har venner og nære, som bakker dig op og støtter dig, når læsset vælter – for det gør det til tider.

Hav et netværk som husker dig på, at DU KAN GODT. Så du selv kan mærke det igen på de dage, hvor du kommer til at glemme det.

Tillad din forretning at fylde – men del sejre og planer med familien.

Hav en vision. Lav en missionserklæring. Vid hvor du vil hen.

På den måde kan du træffe beslutninger ved at se, om det tager dig tættere på eller længere fra din vision og missionserklæring.

Hvad er vigtigst? Hvad er dit “hvorfor”? Altså hvorfor skal du fortsætte på “røv”-dagene?

Citat fra The Big Leap af Gay Hendricks

I expand in abundance, success and love every day, as I inspire those around me to do the same.

0 svar

Skriv en kommentar


Del gerne dine tanker...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil læse om…

Hjemmeside
Vælg en spicialist