Om Sofia Lykkens

Lav et webinar

Det her er siden, hvor du kan læse mere om mig. Mit navn er Sofia Lykkens, men kald mig bare Sofia. Jeg er teknisk nørd – og jeg elsker Simplero til online forretninger!

Jeg ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger, fejl og mangler. OGSÅ i teknikken!

Jeg er skarp (og lidt skrap!), fordi jeg ved, at min viden og erfaring er rigtig.

Jeg arbejder altid korrekt og kontrolleret, men også ALTID med min effektivitet og kundeservice som mål.

Jeg er Simplero nørd til fingerspidserne – og mentor for selvstændige af passion!

Jeg  er teknisk skarp og erfaren, og intet skræmmer eller stopper mig i den verden. Jeg afkoder og skiller teknikken ad, så du også kan forstå og bruge den.

Jeg ser det positive i alt – jeg ser gaven i alle udfordringer, og jeg deler min sprudlende, fjollede, kærlige, vilde og rolige energi med dig.

Mærker du en genkendelse i:

Du er passioneret. Du har en passion som du sikkert allerede lever af, højst sandsynligvis er du vant til at være selvstændig og effektiv.

Du er klar på, at nye skridt, ny udvikling kræver ny aktion. Så nu er du klar til online delen, online kurser, online omsætning i din forretning.

Måske mangler erfaring, teknisk forståelse eller blot tid.

Måske vil du gerne lære det hele selv, men som udgangspunkt, vil du have hjælp til at komme igang og ud over stepperne.

Teknik er din udfordring. Du kan nærmest gå i panik ved tanken om at skulle have mere teknik i din hverdag.

Så du VED, at du skal have hjælp til den del. Men du ved også, at du er villig til at lære noget – og uddelegere resten. Du er villig til at give slip på kontrollen og lade en anden styre din teknik.

Du er perfektionistisk. Grænsende til det begrænsende (måske over grænsen i virkeligheden). Du ved, at det er en begrænsning, men du er i virkeligheden ikke sikker på, at du skal af med den begrænsning. Helt i hvert fald.

Du drømmer store drømme. Du når dem som regel – step by step. Og du er god til store drømme.

Mange uddannelser står der også på dit CV. Og du er vant til effektivitet og produktivitet.

Du er klar til uddelegering og teknisk hjælp til Simplero og WordPress.

Du er landet det rigtige sted nu!

Virtuel Assistent Sofia Lykkens

Hvad laver Sofia Lykkens

Jeg er Simplero-ekspert og mentor.

Jeg er helt vildt skarp til at se, hvad du skal have mere eller mindre af i din teknik, hvor der kan skrues, og hvordan hele dit setup ser ud med dine kunders øjne.

Det er en kæmpe styrke i mit arbejde med andres teknik, at jeg selv kender  arbejdet med klienter som behandler og terapeut, fordi det ligger mig helt naturligt at se, hvor teknikken kan lette arbejdet.

Mine styrker ligger derudover i, at jeg selv har gået vejen fra følelsen af utilstrækkelighed og konstant søgen efter quickfixes til erkendelsen af, at der skal arbejdes! Hårdt nogle gange – og mindre hårdt andre gange…

Jeg ser din forretning med kundernes øjne og teknikkens muligheder for kundeservice og optimering nu og i fremtiden.

Min baggrund

Jeg er uddannet på kontor – tja en uddannelse, som jeg mange gange har tænkt var spild af år, men hold fast hvor har jeg lært meget af den tid!

Siden har jeg taget flere kurser og senest en uddannelse som webintegrator.

Jeg har arbejdet Simplero i rigtigt mange år efterhånden, og jeg elsker strukturen og enkeltheden i platformen.

Jeg har fungeret som mentor i næsten lige så mange år, da min hjerne hurtigt ser mulighederne, kundevejen og min tidligere erfaring med webintegration og WordPress gør, at jeg kender teknik fra mange sider.

Jeg startede mit arbejde som teknisk nørd for snart mange år siden, og det er gået vildt stærkt. Jeg har udviklet et stærkt netværk indenfor de felter, hvor jeg ikke er eksperten. Så du bliver aldrig forladt i samarbejdet med mig.

“Sofia er knivskarp. Hendes viden, og inspirerende arbejdsomhed, kombineret med en stor potion ro, nærvær og overblik, har været altafgørende for mig, og mit virke. I Sofias virtuelle verden, virker alt til at være muligt. Sofia har taget sig af mine ønsker, og hver gang fået det hele til at virke, på en legende let måde. Jeg har trygt kunne læne mig tilbage, og istedet brugt min tid på det som jeg brænder for. Jeg har i den grad følt mig holdt i hånden. Igennem de senere år, har jeg købt mig til adskillige, og ofte omkostelige professionelle hjælpere. Dyre lærepenge, må jeg sige, for de har på ingen måde kunne hamle op med Sofia ekspertise.”